onsdag den 1. februar 2012

GUNS N' ROSES ER TILBAGE!!

... eller, de har så egentlig aldrig været væk ;) Men bandet som hittede med sange som Sweet child o' mine, Welcome to the jungle og Patience tilbage i 80'erne, har de sidste 10-15 år været et nostalgisk minde om dengang rockmusik var noget man levede og ikke bare noget man lavede. Intriger og uenighed drev de originale medlemmer fra hinanden allerede i starten af 90'erne, og siden da har frontmand Axl Rose forsøgt at på én gang færdigskrive og udgive det meget omtalte album Chinese Democracy, og samtidig samle et band der var i stand til at arbejde sammen - ikke mindst med Axl selv.
Efter utallige udgivelsesdatoer- og endnu flere smagsprøver på Chinese Democracy ved liveoptrædener - udkom det længe ventede, og nu verdens dyreste, album endelig i november 2008.
I årene efter kæmpede Axl stadig med at samle det band der kunne ændre det rygte Guns N' Roses havde fået gennem de sidste 10 år. Et rygte der mest gik på, at Axl og bandet bare var en skygge af sig selv - og med dårlige sceneoptrædener og useriøs opførsel ved koncertarrangementer, var der nok noget om snakken.
En Europaturné i 2010 bragte Guns N' Roses forbi Danmark. Den koncert fik blandede anmeldelser, selvom jeg personligt syntes det var en ret god koncert. På det tidspunkt haltede det stadig lidt med Axl's stemme, som også havde stået for skud gennem de senere år. Den karakteristiske stemme som de fleste kunne genkende for 20 år siden, manglede energi og kraft.
Den energi og kraft dukkede så endelig op i 2011 igen...eller lidt af den gjorde. En mand der nærmer sig de 50 år, kommer næppe til at synge helt som da han var 30 år. Men Axl begyndte at synge langt bedre på US-touren som afsluttede 2011, og bandet fortsætter 2012 med nye koncertdatoer - først i USA og derefter i Europa.

Her er en smagsprøve på Axl og Guns N' Roses fra Forum, Inglewood i december 2011:
Whole lotta Rosie (AC/DC)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar